The Boy That Got Away på Kansas City

Forsalg: 80,- kr. (ekskl. gebyr) Dør: 100,- kr. Dørene åbner kl. 20.00 THE BOY THAT GOT AWAY I april 2020 udgiver det aarhusianske grunge/rock-band The Boy That Got Away deres tredje fuldlængdealbum ‘Colossus’, der følger op på det selvbetitlede debutalbum fra 2014 og albummet ‘Moonsick’ fra 2017. Ligesom på det forrige udspil ‘Moonsick’, har bandet allieret sig med produceren Tue Madsen, som tidligere har arbejdet med bands som Meshuggah, The Haunted, Hatesphere, Babymetal m.fl. Efter flere år med turnéer både i ind- og udland, supportjobs for navne som Dizzy Mizz Lizzy, Rival Sons og AC/DC, er bandet ekstremt sammenspillet og det er denne fællesnerve, som er det bærende element på den nye udgivelse. ‘Colossus’ er kulminationen af mere end to års intenst arbejde og resultatet af bandets ønske om af udforske nye måder at lave musik sammen på. Mange af numrene tager udgangspunkt i fællesimprovisationer og de øjeblikskompositioner der skabes deraf. Numrene på den nye udgivelse kredser om følelsen af, at livet er som en uoverskuelig kæmpe, der konstant er på kollisionskurs og hvordan vi hver især bliver kastet ud på omveje når vi mindst venter det. The Boy That Got Away består af Tim Alvin Boström, Mathias Gregersen og Casper Simonsen Arrangementet og Kansas City er støttet af: Statens Kunstfond & By- & Kulturafdelingen, Odense Kommune, Odense Musikudvalg Fievent.com | Kontakt | Privacy | Terms