Huxi Bach – Nye Tider

Oplev Huxi Bach på Magasinet, når han igen skal på landevejen efter en pause på over 2 år. Der er nye bekymringer, ny regering og helt nye måder at blive krænket på. Og så har Huxi i øvrigt fået en kone og to børn. Det er nye tider. Det 5. One-man show i rækken fra Danmarks skarpeste satiriker har premiere på BREMEN TEATER i København d. 10. september 2020 og kommer herefter rundt i hele landet. Med sig i bagagen har Huxi Bach de anmelderroste shows Huxi Bachs Store Kærlighed (2012), HJÆLP (2014), VALG (2016) og senest IND TIL BENET (2017).