25. februar 2018 - 10:00 indtil 13:00

Vinterløbet - Ceres Park, Danmark, søndag, 25. februar 2018

Tilmeldingen åbner d. 15/10 kl. 12.00
---
VINTERLØBET CERES PARK
Tredje vinterløb afholdes i Ceres Park, hvor du slutter ruten af med et seværdigt opløb på atletikbanen på Aarhus Stadion. Ruterne er rundt i det flotte område omkring Marselisborgskovene og langs den smukke kyststrækning. Hvis du er mere til en gåtur, er der en unik walkrute, hvor du bl.a. bliver ledt igennem Mindeparken. Løbet afsluttes med en lækker suppe, som du modtager, når du er kommet i mål.

GENERELT FOR VINTERLØBENE - FIRE UNIKKE LOKATIONER
For 35. år i træk har Aarhus Motion æren af at kunne indbyde til vinterløb, hvor alle kan deltage uanset niveau. Vinterløbene er både for den seriøse løber, der vil sætte en ny PR og for motionisten, som bare løber for sjov og for motionens skyld. I 2018 vil der igen være fire unikke vinterløb, og det er helt op til dig, om du tilmelder dig ét løb eller alle fire løb.

Vinterløbene er dit startskud til at komme godt i gang med det nye år. Det er en unik mulighed for at holde dig motiveret i de mørke måneder og sikre, at du kommer i god form til forårets mange løb. Løbene bliver afholdt på fire unikke lokationer, så du er garanteret en ny rute og ikke mindst en ny oplevelse for hvert løb, du deltager i. Alle fire vinterløb byder på både 5 og 10 km samt 5 km walk. Derudover har vi lyttet til jeres ønsker og tilbyder igen en 15 km distance til Brabrandløbet.

I målområdet plejer der at være en helt særlig stemning, hvor der hygges med konkurrenter, kollegaer og venner over en kop varm suppe.

Der er gratis deltagelse for børn under 15 år ifølge en voksen, som er tilmeldt. Børn tilmeldes på dagen, og der kan tilmeldes et barn pr. voksen tilmeldte.

DATOER
D. 28/1 - 2018 - Scandinavian Congress Center
D. 11/2 - 2018 - Hermans (Tivoli Friheden)
D. 25/2 - 2018 - Ceres Park
D. 18/3 - 2018 - Brabrand Hallen

søndag, 25. februar 2018, Danmark, Vinterløbet - Ceres Park

Find flere interessante begivenheder
Få anbefalinger event baseret på din Facebook-smag. Hent den nu!Vis mig de egnede begivenheder for migIkke nu