Fredag den 4. september 2020 mellem klokken 7-9 møder vi igen morgenfriske danskere på farten med en Verdens Bedste Nyheder-avis. På en lang række af uddelingssteder rundt om i landet sørger koordinatorer for at finde frivillige til at dele aviser ud til Verdens Bedste Morgen. Det er privatpersoner, civilsamfundsorganisationer, erhvervsliv, skoler og uddannelser, der gør det muligt at få Verdens Bedste Nyheder bragt udover hele landet. Som koordinator skal du finde frivillige, have kontakt med Verdens Bedste Nyheder og planlægge og afvikle Verdens Bedste Morgen på et uddelingssted. Vil du være med? Læs mere og tilmeld dit uddelingssted her: https://verdensbedstenyheder.dk/verdens-bedste-morgen/