Udsolgt ¤ Vinter yoga retreat på Ærø, Danmark, fredag, 08. februar 2019

Vinter-yoga retreat i Thomas Windings gamle hus på Ærø.

Midt i vintermørket drager vi til Thomas Windings charmerende tidligere hus på Ærø, som skal danne rammerne for vores weekend. Vi skal lave yoga, nyde naturen, spise nærende vegetarisk mad og ikke mindst byde vinteren og den langsommelighed som den inviterer til, velkommen.

Dette retreat er for kvinder i alle aldre og er en invitation til at mærke indad, til at sænke tempoet og opleve hvad der sker, når du slipper andres og dine egne ydre forventninger og begynder at opleve dig selv indefra. Fra et sted hvor du kan ære og elske din krop præcis som den er og lære at lytte til den og de værdifulde signaler den hele tiden sender. Fra et sted hvor du kan slippe kampen om at være god nok og i stedet bare være, med det der er.

Ideen til at lave dette til et kvinde-retreat er opstået fordi jeg oplever, at der sker noget helt særligt med energien, når kvinder er sammen i fællesskaber. Hvor det ikke handler om at sammenligne sig og konkurrere men mere om at støtte hindanden i de forskellige livsprocesser man hver især befinder sig i. Ideen er opstået ud fra et dybfølt ønske om at væve et fællesskab sammen af kvinder der hver især kan bidrage med deres uanset hvad vi kommer med i livet og at vi for en stund kan få mulighed for at slippe ansvar og i stedet tune ind på naturen og kroppen.

Vi er fælles om de forskellige tjanser omkring madlavning osv, og det er en vigtig del af samværet på retreatet, at du har lyst at være med i dette arbejdsfællesskab.

Programmet er som følger:

Ankomst fredag kl 16-17. Velkomst med sunde snacks og urtete

17-18 Yoga

18.30 Vegetarisk aftensmad

20-21.30 Blid restorativ aftenyoga og stilhed indtil næste morgen

LØRDAG

Urtete og frugt

Kl. 7. 30-9 Dynamisk hatha yoga

Kl. 10 Brunch

Kl. 12-15 Fri tid til at opleve Ærøs fantastiske natur

Kl. 15. Eftermiddagssnack

Kl. 16-17. 30 Hatha yoga

Kl. 19.00 vegetarisk aftensmad

Kl. 20-21.30 Aftenyoga og massage. Derefter stilhed indtil næste morgen.

Søndag

Kl. 7. 30-9 Dynamisk hatha yoga

Kl.10.00 Brunch

Kl. 12.30 Yoga med fokus på dine visioner for tiden der kommer

Kl. 14 Afrejse og gensyn!

Pris:

2150 kr i deleværelse –earlybird ved tilmelding senest den 15. December eller hvis du er elev på mit yogahold er prisen 1850 kr.

Retreatet vil være et lille eksklusivt et af slagsen med kun plads til 15 personer.

Tilmelding efter først til mølle på:
mejseknorr@hotmail.com. Husk at meddele hvis i er to eller flere der tager afsted sammen, så vil jeg forsøge at tage hensyn til det i forhold til værelses fordeling.🌞

Kontakt mig hvis du mærker et dybfølt ønske om at komme med på retreatet, men du ikke har pengene, så kan vi muligvis finde en løsning.

Hvem underviser: Jeg hedder Mejse og er 37 år. Jeg har dyrket yoga siden jeg i starten af 20’erne boede et år i Indien og her stiftede bekendtskab med yogaens fantastiske verden. For mig handler yoga om umiddelbar livsglæde, om lysten til bevægelse og om at mærke, at vi har en krop og lære at være til stede i den krop, lytte til den og ære den præcis som den er. Jeg har mange hundrede timers yogauddannelse bag mig og ELSKER at formidle yogaen og dens budskaber videre. Læs mere omkring mig her:

Sådan bor vi: Huset er en smuk gammel villa beliggende 12 km nord for Ærøskøbing med den smukkeste udsigt over havet. Der er 7 dobbeltværelser, 4 badeværelser, et kæmpe køkken og masser af plads til at boltre sig på både ude og inde. Overnatning i delt dobbeltseng eller køjeseng. Først til mølle i forhold til sengeønsker!

Rejsen til Ærø: Der afgår færge fra Svendborg kl 15.05 og kl 16.05 fredag. Kan du ikke nå en’ af disse færger, kan vi aftale, at du kommer senere. Færgen hjem igen går søndag kl 14.35. En returbillet koster 80 kr. pr person og 166 kr. for en bil. Der afgår gratis bus fra færgen i Ærøskøbing til huset.

Medbring selv sengelinned, håndklæde og snacks, hvis du ved, at du har brug for det ud over de fastsatte tidspunkter.

Jeg glæder mig til tre dage i vinterhi med dig❤️

fredag, 08. februar 2019, Danmark, Udsolgt ¤ Vinter yoga retreat på Ærø

Find flere interessante begivenheder
Få anbefalinger event baseret på din Facebook-smag. Hent den nu!Vis mig de egnede begivenheder for migIkke nu