28. september 2020 - 14:00 indtil 19:45
Cinemateket
DenmarkCopenhagenGothersgade 55

Jon Bang Carlsen 70 år: Boglancering, talk og urpremiere, Cinemateket, mandag, 28. september 2020

Den 28. september fylder Jon Bang Carlsen 70 år, og meget tro mod det, der har fyldt hans liv i de fleste af årene, fejrer han fødselsdagen med både en bogudgivelse og en film – i Cinemateket.



NB: BILLETSALG ÅBNER 24. AUGUST.



Kl. 16.00 er der reception i Asta Bar for bogen 'Samtaler med en fraværende', hvor Forlaget Vandkunsten byder på et glas. Bogen kan købes til særpris på dagen.



Kl. 17.00 går vi ind i filmuniverset i en 45 minutters samtale med Jon Bang Carlsen, fulgt at urpremieren på hans hent nye film, 'The Banality of Grief', der er en kærlighedserklæring til instruktørens livsledsagerske gennem 35 år og en undersøgelse af det at miste – og om at finde det, man har mistet, på en ny måde.



Kl. 19.45 er der uformel fødselsdags-reception, og kl. 20.15 kan man gå helt tilbage til karrierens udspring med 'Næste stop – Paradis' fra 1980, Jon Bang Carlsens første regulære spillefilm og en kærlighedshistorie, der udspiller sig mellem to ensomme gamle (Preben Lerdorff Rye og Karen Lykkehus) på et alderdomshjem.



NB: Receptionerne gennemføres i det omfang, myndighedernes reglementer tillader det - nærmere oplysninger følger. Her kan du læse om Cinematekets aktuelle praksis: https://www.dfi.dk/cinemateket/vaerd-vide-om-cinematekets-genaabning



-----------------------

OM FILMENE

-----------------------



THE BANALITY OF GRIEF

Instruktør: Jon Bang Carlsen



"Vi opholdt os som så ofte før på vores gamle hang-out i Matjiesfontain. Et lettere forfaldent, kolonialt hotel fra 1800-tallet, der kun overlever takket være vores glæde ved at gemme os i fortiden. Det er derfor jeg nogle måneder efter begravelsen vendte tilbage til Matjiesfontain. Fordi jeg føler mig mere hjemme i fortiden end i fremtiden."

Sådan lyder de første ord i 'The Banality of Grief', Jon Bang Carlsens nye film, der tager afsæt i personlige sansninger og refleksioner.



"Jeg har levet et meget rastløst liv, rejst en masse, og haft en meget forstående kone gennem 35 år. Hun døde for 3 år siden, og nu går jeg rundt i de samme landskaber, som hun før var med til at skinne på. Jeg skal tage balancepunktet tilbage i min egen krop," siger Jon Bang Carlsen om filmen.



"Kameraet har altid været med mig, og hun kaldte 'the dead man's eye'. Og det er måske et skisma, der altid har rumsteret. Hvis jeg står med et kamera mellem mig selv og en anden, ser vedkommende ikke en person, kun en refleksion. Måske spærrer kameraet også for mit eget blik. Vi var sammen 35 år, og filmen er en kærlighedserklæring, så banalt er det. Selv om det måske kan lyde mere kompliceret, når jeg taler om den.



Under forberedelserne til min kommende film 'The Popcorn Girl' står jeg i Arizona blandt diesellokomotiver, som pløjer igennem en lilleputby, og pludselig klipper mit øje til en oplevelse i England mange, mange år tidligere, også med et tog i landskabet. Og min kone. Det er også med i filmen. Det handler om at miste – men også om at finde det, man har mistet, på en ny måde."



Danmark 2020

farve

80 min. + 60 min. introduktion/q&a.

Tilladt over 15 år.





NÆSTE STOP – PARADIS

Instruktør: Jon Bang Carlsen



'Næste stop – Paradis' er Jon Bang Carlsens første regulære spillefilm og en kærlighedshistorie, der udspiller sig mellem to ensomme gamle (Preben Lerdorff Rye og Karen Lykkehus) på et alderdomshjem. Manden er tidligere officer, kvinden har som ung været cirkusartist.



Filmen fik fine anmeldelser, der fremhævede instruktørens evne for virkelig at lade de præcist komponerede billeder selv fortælle historien. Jon Bang Carlsen havde tidligere lært miljøet indgående at kende gennem produktion af radiomontager fra De Gamles By i København.



Danmark 1980

DCP farve

94 min.

Dansk tale. Tilladt for alle.

Med Karen Lykkehus, Preben Lerdorff Rye, Suzette Kempf, Jessie Rindom



-------------------------------------

AFTENENS PROGRAM

-------------------------------------



Bogreception: Jon Bang Carlsens 'Samtaler med en fraværende'

Mandag den 28. september kl. 16:00



Jon Bang Carlsen 70 år: Boglancering, talk og urpremiere

Mandag den 28. september kl. 17:00



Næste stop – paradis + reception / Jon Bang Carlsen 70 år

Mandag den 28. september kl. 20:15



-------------------------------------

PRAKTISK INFORMATION

-------------------------------------



Jon Bang Carlsen 70 år: Boglancering, talk og urpremiere

Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K

Tid: Mandag den 28. september kl. 16:00-21:45



NB: BILLETSALG ÅBNER 24. AUGUST.



Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer

mandag, 28. september 2020, Cinemateket, Jon Bang Carlsen 70 år: Boglancering, talk og urpremiere

Fanø

Fanø

torsdag 24. september 2020
Fanø Strikkefestival
torsdag 17. september 2020
Realen, Fanø
fredag 23. oktober 2020
Rugsted Kreutzfeldt - Realen - Fanø
lørdag 17. oktober 2020
Realen
lørdag 17. oktober 2020
Find flere interessante begivenheder
Få anbefalinger event baseret på din Facebook-smag. Hent den nu!Vis mig de egnede begivenheder for migIkke nu