Gin, Jazz n Jesus, Hover Kirke, fredag, 30. august 2019

En kreativ fusion af det vi brænder for
Hvordan smager kreativitet? Hvordan lyder passion? Hvad kan få dig til at give mere og mere af dig selv? Hvorfor giver det en oplevelse af dyb mening og tilfredshed når vi lykkes med at skabe noget selv? Hvordan kan passion smitte og hvorfor er glæden størst når den bliver delt? Og hvad er egentlig meningen med det hele?
Lars Toke fra Njord Gin og Jan Nielsen, aka Flying Jazzman, vil fortælle om deres passion, hvordan lidenskaben, glæden, ved den éne ting, skaber et overskud af kreativitet og mening for dem – og hvordan glæden vokser, når passionen bliver delt.
Hvis gin er ren natur i destilleret form og hvis jazz er menneskelivets oplevelser oprenset gennem toner, så kan vi gå på opdagelse i en fantastisk verden bare i et lille glas og lidt god musik. Og hvis det kommer til at føles himmelsk, som om det hele giver mening, så kunne det jo være fordi at kreativitet og passion er noget af det vi er skabt af og skabt til.
Kom med på en improviseret rundgang i jazz’ens og gin’ens verden, smag og hør hvordan det hele giver mening og går op i en højere enhed, når vores præst, Simon Skaugen, udfordrer Lars og Jan på hvad Gin, Jazz og Jesus har tilfælles.
Oplev en aften med fuld skrue på sans og samling, med gin, jazz og Jesus.

fredag, 30. august 2019, Hover Kirke, Gin, Jazz n Jesus

Find flere interessante begivenheder
Få anbefalinger event baseret på din Facebook-smag. Hent den nu!Vis mig de egnede begivenheder for migIkke nu