Foredrag med Jane Kudsk: Spis dig fri for type 2-diabetes

Kom og hør dette overraskende og lærerige foredrag om, hvordan mad påvirker din krop og dit blodsukker – og hvorfor rigtig mange mennesker i disse år udvikler type 2-diabetes. Med den nye viden kan du tage styringen over dit eget liv tilbage og vælge en ny og omsorgsfuld vej mod et liv med mindre sygdom. Med udgangspunkt i den nyeste forskning, Jane Kudsks mange års erfaring med ernæring samt personlige og klienters oplevelser med at spise sig fri af sygdomme og skavanker, giver foredraget et indblik i, hvilken mad du kan forkæle dig selv og din familie med, som både er velsmagende og giver din krop det, den har brug for. Du behøver hverken at sulte dig selv eller dyrke hård motion mange timer hver uge – tværtimod spiser du dig mæt og får mere energi til at leve det aktive liv, du drømmer om. Foredraget er for alle med type 2-diabetes eller lettere forhøjet blodsukker (prædiabetes) og deres pårørende. Jane Kudsk er uddannet levnedsmiddelkandidat med speciale i human ernæring. Hun har efteruddannet sig i type 2-diabetes og har flere års erfaring med rådgivning og undervisning af diabetikere.

Publicado en Events |