Få succes med aktier

Vil du blive endnu skarpere på din egen aktiestrategi samtidig med at blive inspireret fra erfarne investorer??? Så kom med til en oplysende og inspirerende aften, når Morten Bang og Lars Jørgen Rasmussen holder foredrag omkring aktier, hvor særligt deres forskelligheder er i fokus. Denne aften vil Morten Bang og Lars Jørgen Rasmussen dele deres historier, om deres investeringsrejse indenfor aktier. Begge investorer har opnået succes med deres aktier, trods to forskellige tilgange til aktiehandel, hvor den ene er aktiv og den anden passiv. Målet med denne aften er i den forbindelse først og fremmest at inspirere dig og give dig nye overvejelser omkring din egen strategi. Morten og Lars Jørgen vil løbende skriftes til at tale, således modsætningerne særligt kan mærkes, og du kan få en fornemmelse af hvilken af de to investorer der passer bedst til din egen strategi, eller om du bør ændre den. Der vil i den forbindelse være mulighed for at teste sig selv som investor, ligesom der er afsat tid i foredraget til spørgsmål. ✅ Hvem kan deltage Alle er velkomne, det er dog en fordel at have et kendskab til aktieinvestering. Er du helt ny i aktieverden foreslår vi foredrag «Kom igang med aktier» Udbytte Invester 2,5 timer af din aften og få: – En dybere indsigt i aktive eller passive investeringstilgange – Psykologi på markedet og hvad det har af betydning for dig – Konkrete metoder og værktøjer i forbindelse med investeringsvalg – Historiske eksempler fra den aktive og passive verden – Lære af de fejl som både Morten og Lars Jørgen har lavet gennem deres tid som investorer – Mulighed for at stille spørgsmål til Morten og Lars Jørgen Hvem er Morten Bang og Lars Jørgen Rasmussen? Morten Bang er erfaren aktieanalytiker med 15 års investeringserfaring og 9 års ejendomsinvesteringserfaring. Han er uddannet cand.merc.aud. fra Syddansk Universitet, og har blandt andet arbejdet som aktieanalytiker. Morten lever af at investere i ejendomme, og underviser derudover i finansiering og økonomi. Han har en stor passion for at gøre økonomi og investering spændende og tilgængeligt for flere. Det gør han via sine foredrag, kurser, sit konsulentarbejde og i sin undervisning. Morten har været omtalt i både Børsen, TV2 Nyhederne, Fyens Stiftstidende, været månedens investor i Penge & Privatøkonomi m.m. Lars Jørgen Rasmussen har en cand. polit i rygsækken, og mere end 30 års erfaring fra den finansielle sektor. Aktieanalytiker, aktiedealer, aktiestrateg og porteføljemanager er blot nogle af de titler han besidder. Derudover er Lars Jørgen Rasmussen nu på 7. år selvstændig med firmaet Formue- og Investeringsrådgivning. Lars Jørgen Rasmussen vandt Børsens Investordyst i både 2017 og 2018, hvor han i 2018 trods nedgang i markedet lavede et positivt afkast på 18 %. Lars Jørgen Rasmussen har også været omtalt i Børsen, TV2 Fyn m.fl. Praktisk viden: Dato: 19. oktober 2020 Tidspunkt: 19:00 – 21:30 Sted: Odense, lokation vil blive oplyst når vi nærmer os Foredragsholder: Morten Bang og Lars Jørgen Rasmussen Fievent.com | Kontakt | Privacy | Terms